Tricktyveri

foredrag

Har du været udsat for tricktyveri, eller kender du nogen der har?

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der gennem de seneste år er sket en stigning i antallet af tricktyverier, hjemmerøverier og indbrud. Det drejer sig om scenarier lige fra “hjælpsomme turister”, afluring af pinkoder, tricktyveri på gader og stræder, lommetyveri i offentlige transportmidler samt indbrud i privaten.

  • Har du følt dig bekymret ved, at en fremmed person har stået for tæt på dig og din taske?
  • Bliver du utryg når du skal indtaste din pinkode?
  • Bekymrer du dig, når der skal hæves penge i automaten?

Det er er helt normalt at føle som i ovennævnte eksempler. Men hvad kan du gøre for at mindske utrygheden?

Hvad kan vi gøre for at hjælpe dig?

I samarbejde med politiet og FN’s sikkerhedschef har Sunny Cagara, der er professionel tryllekunstner og specialist i tricktyveri, udviklet et foredrag der har til formål at forebygge tricktyverier.

Det er dokumenteret, at benyttes de rette psykologiske teknikker mod én, kan man let blive offer for et tricktyveri. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan tricktyven flytter dit fokus og hvorfor man lader sig distrahere så let.

Foredraget giver dig indsigt i, hvilke konkrete teknikker tricktyvene bruger og hvorledes man kan undgå, at bliver offer for disse tricks.

Derfor gør dette foredrag en forskel

Sunny Cagaras foredrag om tricktyveri er unikt, da du vil grine, blive fascineret og underholdt, men samtidigt også lærer hvordan du minimerer risikoen for at blive udsat for tyveri.

Kombinationen af humor, magi og undervisning resulterer ganske enkelt i, at budskabet huskes bedre.

Sunny Cagara

Foredragsholder Sunny Cagara har blandt andet været på TV i Go’ morgen Danmark under “Stop Tyven kampagnen”, rådgivet Kriminalmagasinet på TV 2, samt assisteret sikkerhedschefen hos FN.