Sådan undgår du

TrickTyveri

Tricktyveri rammer bredt i den danske befolkning, hvorfor det er godt at have konkret viden i form af praktiske fif til at undgå fænomenet. Husk, at alle kan blive bestjålet, hvis ens fokus bliver flyttet, eller hvis man havner i en forvirrende situation.

Tricktyveri.dk og Sunny Cagara har her samlet 10 gode råd om at undgå tricktyveri, som kan bruges af alle:

Når du færdes på gaden

  1. Læg altid dine værdigenstande i inderlommen. Brug aldrig yderlommer – eller baglommer!
  2. Tjek altid, om din taske eller lomme er lynet til
  3. Læg aldrig tasker fra dig uden at holde dem under opsyn
  4. Udvis skepsis, hvis en person pludselig går ind i dig
  5. 1. Hold et vågent øje med udenlandsktalende personer, der antaster dig på gaden i København og andre storbyer.

Når du er hjemme

  1. Lad være med at åbne hoveddøren på vid gab, hvis det ringer på, og du ikke forventer besøg
  2. Bed altid fremmede personer om at fremvise legitimation.
  3. Lad aldrig værdigenstande ligge fremme (punge, nøgler, penge, smartphones osv.)
  4. Lær dine naboer og andre, der besøger området ofte, at kende
  5. Skriv kun dit efternavn på døren. Så ved ingen, om du bor alene

Hvis det alligevel er gået galt, eller du blot søger ekstra viden – gør dig selv en tjeneste og læs rådene om at minimere skaden under eller efter tyveriet.

Damage control – tricktyveriets ABC

  • Råb altid højt, hvis du opdager, der finder et tricktyveri sted mod dig eller andre. Så er lovovertrædelsen juridisk set et ran, og kontanter der evt. måtte forsvinde, kan erstattes. *(Ran er en form for tyveri, hvor tyven helt åbenlyst stjæler værdier, som man har på sig eller lige i nærheden; men uden være truende eller anvende vold).
  • Betalingskort. Få med det samme lukket for dine betalingskort eller evt. mobiltelefonen gennem teleselskabet, hvis tricktyveriet er indtruffet
  • Anmeld altid tyveriet til den pågældende politistation, før du taler med forsikringsselskabet
  • Bestil en hurtig udskiftning af låsen til din hoveddør, hvis nøglerne er forsvundet

Har du prøvet at miste noget i et tricktyveri? Fortæl os din historie i en mail og hjælp andre.

Du kan se en tyveri-video her, hvor ekspert Sunny Cagara viser, hvor nemt det er at stjæle en politimands pung.